Huset gæstebog
Startside Op

 

 

Her er et lille uddrag fra vores gæstebog.

 

 

 

 

July 2009

Netop hjemkommet fra en fantastisk ferie i Florida skal der lyde en stor tak for leje af jeres flotte hus.
 
Hele familien har nydt opholdet hos jer og vil gerne komme tilbage, når tid og økonomisk formåen tillader dette. Vi vil sprede budskabet om jeres hus, så andre kan få glæde af dette.
 
Vi har haft to uger med afslapning og sightseeing - altsammen i et tempo, der passede til temperament og temperatur.

Venlig hilsen
Torben B.

 

Hej med jer

Vi ville bare sige tak for et pragtfuldt ophold i jeres lækre hus, som vi nød i fulde drag.
Alt var perfekt, og efter ophold på flere forskellige hoteller, var det skønt at komme "hjem" til noget som bare var i orden.
Alt var i orden, pænt og rent, ingenting manglede, måske med undtagelse af et tørrestativ til tøj som ikke må tumbles, men det købte vi bare, og har doneret det til huset.

Tak endnu en gang, og på forhåbentlig gensyn.

Tusind tak for lån af jeres dejlige, dejlige hus. Vi havde en pragtfuld uge med masser af gode oplevelser. Og det er jo ingen sag, når man bor så skønt og bare har alt, hvad man kunne ønske sig af luksus :-)

Nikolaj var så heldig at finde en "konkylie" som var på størrelse med en meget stor grape/lille honningmelon ved Sanibel. Så han var ikke til at skyde igennem.

Karsten fandt en lidt mindre udgave, som til gengæld havde de flotteste farver. Men den var levende. Så vi lod den pænt ligge i vandet ud for Sanibel. Når vi har fået billederne langt ind på vores pc, vil jeg sende jer et af "konkylien", hvis I har lyst til det.

Vi sejlede en dag fra Captiva på en af turistbådene. På denne tur var der på et tidspunkt 3 delfiner på den ene side af båden og 8 på den anden side. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne - og da også vi andre - nød poolen til fulde. Og Nikolaj fik øvet sig i at tage billeder under vand, hvor Alexander agerer fisk.

 

 

Her blot lige et par ord på falderebet. Vi rejser jo hjem i morgen 17.08.07 fra Florida som planmæssigt - afg. fra Miami kl. 17:00.

Vi har rigtig nydt vores ferie her i jeres dejlige hus. Vi har været på Captiva Island, overværet afskydningen af raketten Endeavour på Kennedy Space Center . Estego Outlet, Fort Myers Beach, Cape Coral Harbour. I går kom vi hjem fra en 2-dages tur til Key West (Hemmingway guided tour m.v.)

Det har bare været en fortræffelig ferie som vi har været jer taknemmelig for.
Foreløbig tak herfra med håbet om eventuelt at kunne komme tilbage.

Mange hilsner
Jonna & Preben

 

Vi ankom til Cape Coral lørdag aften efter en skøn uge i Orlando på Marroitt.
 
Vi fandt hurtigt kontoret og derefter jeres skønne hus. Efter at have holdt ferie i sydeuropa i mange år havde vi slet ikke forestillet os et så dejligt hus som dette. Her er bare så flot, rent og der mangler jo intet. Skøn pool og masser af plads og så alle de gode amerikanske bekvemmligheder :-)
 
Vi har været en del omkring i området, her er fantastisk flot med de mange strande og øer. Vejret har desværre ikke været med os, t-storms til og med onsdag med masser af torden, lyn og regn så de store ture på vandet har ikke være mulige. Nu er vejret meget fint så vi håber vi kan komme på havet og se delfiner i dag.

Ugen gik alt for hurtigt og der er sikkert meget vi ikke har set. Vi har virkelig nydt det. Vejret blev super godt igen og vi fik set delfiner og nydt poolen og strandede.

Og så fik vi shoppet - det er jo helt vanvittigt billigt her, vi måtte købe en ny kuffert, men det var også tiltrængt.

Endnu engang - skønt hus som vi varmt kan anbefale til andre.
 
Med venlige hilsner,
Familien Mathiesen